Karamelsnitter med mørk chokolade og ristede nødder + julens sidste småkage rester

Her er en opskrift, som får bugt med de sidste småkager fra julen!

Opskriften passer til et ovnfast fad på 32 x 22 cm.

Ingredienser:
Bunden
300 g. knuste småkager (kiks eller andre søde krummer)
150 g. smør

karamellen
2 dåser kondenseret mælk (i alt ca. 800 ml)
150 g. smør
100 g. sukker

Topping
100 g. mørk chokolade
100 g. ristede nødder (her er anvendt hasselnødder)

Fremgangsmetode:
Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
smelt smør og bland grundigt med de knuste småkager.
Beklæd fadet med bagepapir og pres småkage/smør massen godt ud i kanterne.
Bunden bages i cirka 15 min. på 200 grader varmluft. Når bunden er gylden tages den ud af ovnen og køler ned i køleskabet, imens laves karamellen.

Smør, sukker og kondenseret mælk kommes i en gryde. Det skal koges over svag varme indtil det er 115 grader, imens røres med et piskeris. Karamellen hældes over den kolde bund, og drysses med ristede nødder. fadet stilles på køl igen.
Når karamellen er blevet kold, smeltes chokoladen og kommes hen over.

Karamelsnitten befries fra fadet, ved hjælp af bagepapiret, og skæres ud i mindre stykker.
Opbevares i en lufttæt box, i køleskabet, i op til 5 dage.

 

 

Reklamer

Brownie med karamel og banan

brownie-med-banan-og-karamelsauce

Opskriften passer til en springform på 22 cm.

Ingredienser:
250 g. Sukker
3 æg
150 g. Yoghurt
120 g. Mel
100 g. Smeltet smør
1 spsk. Vaniliesukker
50 g. Kakaopulver
75 g. Mandelmel
130 g. Hakket chokolade
Lidt salt

Pynt:
1 banan
Karamelsauce
Lidt fint hakket chokolade

Fremgangsmåde:
Æg og sukker piskes sammen, tilsæt hvedemel, kakaopulver, vaniliesukker, mandelmel, og kom yoghurt, smør og chokolade i til sidst. Det hele røres grundigt sammen og kommes i en smurt form. 

Bages midt i ovnen ved 200 grader i cirka 30 min.

Kagen køles ned inden den befries fra formen, og pyntes med banan stykker, karamel sauce, og drysses med hakket chokolade.