Hjemmelavet hvid pizza med champignon, aubergine og røget svinemørbrad.

Hurtig og nem aftensmad:
Prøv denne lækre og anderledes pizza med røget svinemørbrad, aubergine og champignon.

pizza champ, mørbrad, aubergine.jpg2

Ingredienser:
Til dejen: (opskriften passer til ca. 3 store pizza’er)
1 pk gær.
4 dl. vand.
2 tsk. salt.
350 g. hvedemel
250 g. durummel.

Til fyldet: (Opskriften passer til 1 stor pizza)
60 g. mascarpone eller flødeost
2 spsk. Olivenolie
Salt og peber
5 champignon i tynde skiver
¼ aubergine i tynde skiver
85 g. Mozzarella
Frisk basilikum
120 g. Røget svinemørbrad i små stykker.

Fremgangsmetode:
Start med at lave dejen således: (Kan med fordel laves dagen før og hæver i køleskabet, brug dog kun halvt så meget gær).
Rør vand og gær ud i en røreskål.
Tilsæt de øvrige ingredienser og sæt din røremaskine til at ælte grundigt på medium tempo i minimum 10 min. Eller sæt dine egne muskler på arbejde i 10 – 15 min.
Dejen dækkes til og hæver lunt til dobbelt størrelse (ca. 1 times tid).
Når dejen er færdig hævet æltes den kort igennem igen og deles i mindre portioner.
Hver portion rulles tyndt ud i en cirkel, med godt med durum mel.
Mascarpone smøres på, olivenolie og der drysses med salt og peber.
Oven på kommes svampeskiver, aubergine og der drysses med mozzarella.
Pizza’en bages i forvarmet ovn med pizzasten ved 220 grader i cirka 15 min. (til bunden er sprød og osten gyden).
Inden pizza’en serveres kommes røget svinemørbrad og pyntes med frisk basilikum.