Blødt og lækkert Ølandshvede brød

ølandshvedebrød1.pngØlandshvedebrød2.png

Disse brød bagte jeg forleden dag og hold nu op hvor var de gode, og som bonus var det nemt også var de endda stadig lækre i de efterfølgende dage.

Ingredienser til 2 stk.
50 g. gær
3 dl. Vand
½ dl. Olivenolie
250 g. hvedemel
350 g. ølandshvedemel
2 tsk. Salt

Fremgangsmetode: Kom alle ingredienserne i en røreskål og rør på 75% af max hastighed på røremaskine i cirka 5 – 10 min. Stilles til hævning overdækket et lunt sted i cirka 1 time (dejen skal være dobbelt så stor). Dejen kommes ud på et godt mel drysset bord. Deles i to portioner, som hurtigt æltes i gennem og formes til brød. Drysset med mel og ridses på langs. Hæver i 30 min. Bages i forvarmet ovn på 220 grader i cirka 20 min.

Tip: hvis du har en forstøver, sprøjt rigeligt vand ind i ovnen imens brødet lige er blevet sat ind.

Reklamer

Gryde brød – bagt på bål

brød2.jpg

1 brød:

Ingredienser:
2,5 dl. Koldt vand.
5 g. gær.
1 tsk. Salt.
200g. hvedemel
100g. durummel
Havsalt, olivenolie og urter til bagningen.

Fremgangsmetode:
Rør gæren ud i vandet og tilsæt mel og salt. Dejen skal æltes grundigt (gerne cirka 10 min). Dejen hæver på køl til dagen efter eller minimum 8 timer.
Anvend en rundbundet stor støbejernsgryde og et fladt låg, (ca. 30 – 35 cm. I diameter.) Varm gerne gryden godt op på bålet inden dejen kommes i. Når gryden er varm, smøres den med olivenolie og drysses med lidt durum.
Urterne ligges rundt i bunden, gerne i grove stykker. Dejen fordeles og gryden sættes på bålet med låg, et stykke væk fra den direkte ild. Cirka hvert 10 – 15 minutter drejes gryden cirka en halv omgang, således at varmen bliver fordelt jævnt under bage forløbet. De sidste 15 minutter ligges en brændeknude oven på låget, således at brødet også for overvarme.
Bagetiden er cirka i alt 1 time, men kan dog variere.

nadiabrød1.jpg