Syltet græskar

syltede-graeskar

Syltet græskar i tynde skiver og i stave

Ingredienser:
Sylteglas
1. stk. lille græskar
1. tsk atamon

Syltelage:
1 L. lager eddike
250 g. sukker
1dl. vand
Friske eller tørrede krydderier

Fremgangsmetode:
Start med at fjerne skrællen og kernerne fra græskaret. Skær græskar ud i ønskede størrelser, (jeg skar meget tynde skiver og nogle i stave), og kom græskar stykkerne i sylteglas.
Kog nu alle ingredienserne til syltelagen, og hæld den varme lage over græskaret og tilsæt 1 tsk. atamon. Opbevares køligt og mørkt.

Tip: jeg valgte at bruge peberkorn, enebær, rosmarin og stjerneanis. Stjerneanis giver det en mild lakridssmag, men fx chili, ingefær, vanilje, appelsin m.m. er også med til at give græskarsmagen lidt kant.

 

 

 

 

 

Reklamer

Pastasalat med bolchebede og syltede rødløg

Ingredienser:pastasalat
400 g. skrællet bolchebede
300 g. kogt pasta
skal og saft af en citron
1/2 dl. olivenolie
salt, peber og timian.

Syltede rødløg:
1 stort rødløg i tynde skiver
1 dl. sukker
1 dl. eddike
Lidt sennepsfrø og stjerneanis

Fremgangsmåde:
Start med at skære løget i helt tynde skiver brug fx en mandolin.
Kog sukker, eddike, sennepskorn og stjerneanis op indtil sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen og kom de tynde løg ringe op i og stil på køl i et skoldet syltetøj glas.

Skær halvdelen af bolchebederne ud i små tern og vend i lidt olie, salt, peber og fx timian. Bages halv møre i ovnen ved 180 grader i cirka 10 min
Resten af bolchebederne skære i tynde skiver og kommes i koldt vand.

Bland olivenolie med citronsaft, citronskal, lidt salt og peber.
Bland alle tingene sammen og anret i fad.

Tip:
De syltede løg kan holde sig i en månedstid og endnu længere hvis der tilsættes konserveringsmiddel.

 

 

 

Kompot af hyben, havtorn og æble – fra Møn

kompot

Her i weekenden var jeg en smuttur til Møn. Min familie og jeg var ude at nyde det lune september vejr, og på vores vej fandt vi brombær, hyldebær, havtorn, hyben og æbler – så der fik vi virkelig jackpot fra naturens side!

Denne kompot er med hyben, havtorn og æbler, og det tager cirka 20 min. At tilberede, dog hvis du selv samler ingredienserne i naturen, skal du beregne en del tid på at rense hyben og ordne havtornene.

 

Ingredienser:
(Til 4 små glas eller et stort).

250 g. havtorn.
200 g. hyben (fri for kerner og skåret i mindre stykker).
130 g. æble (skrællet og skåret i mindre stykker).
200 g. rørsukker.
1 dl. vand.

Fremgangsmåde:
Kom alle ingredienserne i en gryde og kog ved svag varme. Det skal simre cirka 20 min. Eller indtil æblerne er blevet så møre, at de har grød konsistens. Gryden tages af varmen og tilsættes ½ tsk. Atamon, derefter fyldes kompotten på skoldede sylteglas.

kompot4

Tip:
Personligt nyder jeg en syrlig/sød kompot til en kraftig og eller stærk ost, men kompotten kan f.eks. også blandes i en kage topping eller spises med pandekager.
Der kan tilsættes mere vand hvis du ønsker en lidt mere flydende kompot, og sukker; hvis du ønsker en lidt mindre syrlig kompot eller krydderier efter smag og behag.