Brownie med karamel og banan

brownie-med-banan-og-karamelsauce

Opskriften passer til en springform på 22 cm.

Ingredienser:
250 g. Sukker
3 æg
150 g. Yoghurt
120 g. Mel
100 g. Smeltet smør
1 spsk. Vaniliesukker
50 g. Kakaopulver
75 g. Mandelmel
130 g. Hakket chokolade
Lidt salt

Pynt:
1 banan
Karamelsauce
Lidt fint hakket chokolade

Fremgangsmåde:
Æg og sukker piskes sammen, tilsæt hvedemel, kakaopulver, vaniliesukker, mandelmel, og kom yoghurt, smør og chokolade i til sidst. Det hele røres grundigt sammen og kommes i en smurt form. 

Bages midt i ovnen ved 200 grader i cirka 30 min.

Kagen køles ned inden den befries fra formen, og pyntes med banan stykker, karamel sauce, og drysses med hakket chokolade.

 

 

Blødt og lækkert Ølandshvede brød

ølandshvedebrød1.pngØlandshvedebrød2.png

Disse brød bagte jeg forleden dag og hold nu op hvor var de gode, og som bonus var det nemt også var de endda stadig lækre i de efterfølgende dage.

Ingredienser til 2 stk.
50 g. gær
3 dl. Vand
½ dl. Olivenolie
250 g. hvedemel
350 g. ølandshvedemel
2 tsk. Salt

Fremgangsmetode: Kom alle ingredienserne i en røreskål og rør på 75% af max hastighed på røremaskine i cirka 5 – 10 min. Stilles til hævning overdækket et lunt sted i cirka 1 time (dejen skal være dobbelt så stor). Dejen kommes ud på et godt mel drysset bord. Deles i to portioner, som hurtigt æltes i gennem og formes til brød. Drysset med mel og ridses på langs. Hæver i 30 min. Bages i forvarmet ovn på 220 grader i cirka 20 min.

Tip: hvis du har en forstøver, sprøjt rigeligt vand ind i ovnen imens brødet lige er blevet sat ind.

Gateau marcel


kage marcelGateau marcel er nok min yndlings chokolade kage, og derved kongen af chokoladekager!

Den er fyldig, tung og alligevel en smule luftig – basalt set er halvdelen af kagen en bagt chokolademousse og den anden halvdel er en chokolademousse.

Opskriften er beregnet til en springform

Ingredienser:
1 vaniljestang
240 g. sukker
300 g. god mørk chokolade (70 %)
240 g. smør
280 g. æggehvider (pasteuriserede)
180 g. æggeblommer (pasteuriserede)

Fremgangsmetode:

  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og mix grundigt med lidt af sukkeret, således af vaniljekornene skilles ad.
  • Hak chokoladen fint og smelt sammen med smørret ved svag varme, brug evt. et vandbad.
  • 2/3 dele af sukkere + vaniljesukkeret piskes med blommer, indtil massen er næsten helt hvid og luftig (som en tyk æggesnaps).
  • 1/3 del af sukkeret piskes stive med æggehviderne.
  • Det smeltede smør og chokolade vendes i æggesnapsen og hviderne vendes forsigtigt i til sidst.
  • Halvdelen af ‘dejen’ gemmes og den anden halvdel kommes i en smurt springform.
  • Bages ved 175 grader i cirka 30 min. (selvom kagen er færdig bagt er den stadig lidt våd i midten og hævet godt op, som vil falde sammen imens den køler af)
  • Når kagen er helt kold kommes resten af moussen over og kagen stilles på køl et par timer før servering.


Tip: Hvis du vil skære helt lige og skarpe stykker af kagen skal den fryses, og imens den stadig er frossen skæres den ud med en kniv dyppet i varm vand ved hvert snit. De frosne kage stykker stilles på et fad og tør op i køleskabet på 1 – 2 timer.

 

 

Knækbrød

Ingredienser:knækbrød.png

300 g. blandede kerner og nødder.
100 g. speltmel.
150 g. hvedemel.
2 – 2,5 dl. vand.
1 dl. olivenolie.
1 tsk. salt.
1 tsk. natron.
1 spsk. hvidvinseddike.

Fremgangsmetode:

Alt blandes grundigt i en skål, konsistensen skal være klistret.
Dejen deles i to dele og rulles ud mellem to stykker bagepapir.

Bages gyldne ved 175 grader i cirka 25 min.
Tages ud og køles på en rist.

Tip: Inden knækbrødet bages kan du med en kniv eller pizzahjul skære knækbrødet ud i ønsket form og størrelse.

 

 

Gryde brød – bagt på bål

brød2.jpg

1 brød:

Ingredienser:
2,5 dl. Koldt vand.
5 g. gær.
1 tsk. Salt.
200g. hvedemel
100g. durummel
Havsalt, olivenolie og urter til bagningen.

Fremgangsmetode:
Rør gæren ud i vandet og tilsæt mel og salt. Dejen skal æltes grundigt (gerne cirka 10 min). Dejen hæver på køl til dagen efter eller minimum 8 timer.
Anvend en rundbundet stor støbejernsgryde og et fladt låg, (ca. 30 – 35 cm. I diameter.) Varm gerne gryden godt op på bålet inden dejen kommes i. Når gryden er varm, smøres den med olivenolie og drysses med lidt durum.
Urterne ligges rundt i bunden, gerne i grove stykker. Dejen fordeles og gryden sættes på bålet med låg, et stykke væk fra den direkte ild. Cirka hvert 10 – 15 minutter drejes gryden cirka en halv omgang, således at varmen bliver fordelt jævnt under bage forløbet. De sidste 15 minutter ligges en brændeknude oven på låget, således at brødet også for overvarme.
Bagetiden er cirka i alt 1 time, men kan dog variere.

nadiabrød1.jpg