Cheesecake med hvid chokolade og citrus

Frisk, sprød og syrlig cheesecake med hvid chokolade og citrus

Opskriften passer til en springform på 22cm.

Ingredienser:

Bunden:
200 g. Digestive kiks
100 g. Mandelmel
180 g. Smeltet smør
1 knsp. Fint salt

Ostecreme fyld:
400 g. Naturel smøreost
300 g. Smeltet hvid chokolade
250 g. Creme fraiche 38%
2 vaniliestænger + lidt flormelis
1 dl. Mælk
Saft af 1 lime
Saft af 1 citron
3 stk. husblas.

Gele:
Saft af 2 grapefrugter
Saft af 2 citron
Saft af 2 lime
Saft af 6 appelsiner
5 stk. Husblas
Ca. 50-100 g. Sukker

Pynt:
50 g. Marcipan
Fileter af 2 grapefrugter
50 g. Ristede og hakkede nødder
Små mynteblade

Fremgangsmåde:
Start med at bage bunden. Knus (med håndkraft) eller blend kiksene og kom dem i en skål. Tilsæt mandelmel, smeltet smør og et nip salt, og bland det hele godt sammen. Kom kiksemassen op i en smurt springform og pres den godt sammen. Bag bunden i ovnen ved 180 grader i cirka 20 – 30 minutter, til den er fast, sprød og gylden. Lad bunden blive i formen og køl den helt ned.

Smelt chokoladen og pensel et tyndt lag på den afkølede bund. Gem resten af den smeltede chokolade til oste fyldet.

Ostecreme fyld:
Læg gelatinen i koldt vand. Del vaniliestængerne på langs og skrab kornene ud, brug lidt flormelis til at skille kornene ad. Kom ost og vanilje i en skål. Smelt husblassen i mælken og rør ud i den smeltede chokolade. Rør ‘mælke-chokoladen’ ud i ostemassen og vend med cremefraiche. Smag til med saft af citron og lime. Hæld fyldet ud på bunden og lad kagen stå og stivne på køl i 4-6 timer eller gerne til næste dag.

Gele:
Læg husblas i koldt vand. Saft og sukker kommes i en gryde og koges op, så sukkeret er opløst  (husk at smag om saften mangler mere sukker i forhold til hvor syrlig geleen skal være). Tag gryden af blusset og tilsæt husblassen. Køl massen ned til omkring 20 grader inden det hældes ud på den stivnede ostecreme.

Pynt:
Rul marcipanen ud i et tyndt lag, brug lidt flormelis så marcipanen ikke klistrer fast til bordet og stik ud i ønsket facon og størrelse. Læg marcipan stykkerne på bageplade med bagepapir og bag kort i ovnen (ca. 5 min) ved 160 grader, til det er sprødt og gyldent. Kan opbevares i lufttæt beholder indtil brug.

Opbevar kagen på køl (max 3 dage) indtil den skal serveres og pynt med bagte marcipanstykker, fileter af grape eller andre citrus frugter, ristede nødder og små mynteblade.
Kagen er bedst dagen efter, da fyldet har sat sig godt og bunden stadig er sprød.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s