Hvid chokolademousse med lime

hvid chokolade mousse

Den hvide chokolademousse er pyntet med lakridsmarengs, hindbærcreme, bagt hvid chokolade og mørk chokolade knas.

Opskriften passer til en silikone form på cirka 750 ml og beregnes til cirka 6 personer.

Ingredienser til hvid chokolademousse med lime:
200 g. Hvid chokolade
30 g. Smør
2 blade husblas
2,5 dl. Fløde
6 past. Æggehvider
25 g. sukker
4 past. Æggeblommer
Skal og saft af 2 lime

Fremgangsmetode:
Start med at ligge husblas i koldt vand. Hak chokoladen i mindre stykker og smelt i vandbad ved lav temperatur sammen med smør og æggeblommer. Sukker og æggehviderne piskes til en luftig og tyk marengs. Fløden pisket til let skum med limeskal i. Husblassen smeltes uden at det koger sammen med limesaften, og derefter blandes det i den smeltede chokolademasse. Den letpiskede fløde vendes i chokolademassen. Marengsen vendes til sidst i, og chokolademoussen fyldes i silikone form eller portions glas. Silikoneformen stilles i fryseren i minimum 6 timer eller gerne til næste dag. Tages ud af fryseren og placeres på det fad som moussen skal serveres på, stilles i køleskabet og tør op i 1 – 2 timer. Pyntes og serveres.

Tip:
Denne dessert er dejlig nem at forberede til sine gæster, da man nemt kan lave moussen mange dage før og opbevare i fryseren, og hvis man ikke har en silikoneform eller anden egnet form, kan man sagtens komme moussen i portionsglas og fryse dem i stedet. Pynten behøver jo slet ikke også at være hjemmelavet, ind i mellem må man jo gerne snuppe den lette løsning og f.eks. købe frysetørrede bær, marengskys med smag og selv knuse hen over, eller en lækker nøddecrunch, chokolade m.m. kun fantasien sætter grænser  🙂

Ingredienser til lakridsmarengs:
200 g. sukker
100 g. æggehvide
Lakridspulver efter smag og behag, cirka 1 spsk.

Fremgangsmetode:
Sukker kommes i en gryde sammen med ½ dl. vand og koges indtil 121 grader. Æggehviderne piskes let og sukkerlagen tilsættes langsomt i en tynd stråles mens æggehviderne piskes på fuldstyrke i røremaskine eller med håndmixer. Der skal piskes indtil marengsen er stuetemperatur og så tilsættes lakridspulveret. Lakridsmarengsen smøres tyndt ud på bagepapir og tørre i ovnen på 80 grader i cirka 3 timer. Tages ud af ovnen og køler før den befries fra bagepapiret og opbevares i lufttæt beholder.

Hindbærcreme:
Ingredienser
250 g. hindbær
2 spsk. Sukker
Et drys vaniljesukker.
1 stor spsk maizena rørt op med lidt vand.

fremgangsmetode:
Hindbær, sukker og vaniljesukker koges mørt i cirka 5 minutter. Sigtes gennem en fin sigte så alle kernerne kommer væk. Kog saften op og tilsæt maizena mens der piskes og koges i 1 – 2 minutter. Fyldes i sprøjtepose og opbevares på køl indtil brug. Kan også sagtens fryses.

Bagt hvid chokolade knas:
100 g. hvid chokolade hakkes i stykker og læges på bagepapir.
Bager i ovnen ved 160 grader i cirka 10 min. Til det er brunt gyldens rundt i kanten. Kommes i køleskab indtil det er helt koldt, hvor efter det kommes i en blender og blendes til groft drys. Opbevares i lufttæt boks.

Mørk chokolade knas:
2/3 dele rugbrødknas/ymerdrys
1/3 del smeltet mørk chokolade (gerne 70 %)

Den smeltede chokolade blandes godt med rugbrød knasen, spredes ud på bageplade med papir og rister i ovnen ved 160 grader i cirka 20 – 30 min. Der vendes rundt i knasen cirka hvert 10 minut. Køles og opbevares i lufttæt beholder.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s